Sidste NytKennel KiakKontaktHundeHvalpeShowsGalleriLinksGæstebog

2007

2008


30. december 2008

Alle vore hvalpekøbere og øvrige hundevenner ønskes alle et GODT NYTÅR.

Tak for alle julekortene.

Hos os sker der ikke det store nytårsaften. Evita kommer som sædvanlig for at
fejre nytår med os og hundene. Evita er ikke vild med fyrværkeri, og da vi har
mindre end der hvor hun bor - selvom der kun er en mark imellem - er det
blevet en tradition af hun er hos os den aften.
Vores hunde er ikke bange for det, og det smitter af på Evita. Når de ikke er bange
er der jo ikke nogen grund til at gøre det store ud af det.
Hun skal dog ikke ud og tisse efter kl. 22.oo, men hun er jo fint vant til at holde
sig i mange timer, så det klarer hun sagtens.
Bodil og Svend-Erik kan så nyde deres nytårsaften i familiens skød, uden at skulle
tænke på Evita.

Året 2008 var det år, hvor Kennel Kiak fik konstateret det første catarakt tilfælde.
Nu venter I spændt på hundens navn? Heldigvis ikke en af hundene.
Næ, nej. Også mennesker lider jo at det, så det er Niels der har fået grå stær og
pt. venter vi på at han skal opereres. 12. januar drager vi til Holbæk Sygehus til
forundersøgelse og håber så, at han bliver opereret et par uger efter.
Nu har Niels jo "heldigvis"  - mig bekendt - ikke noget afkom, så der er ikke nogen større
skade sket :o)
Trist for Niels, at han nu ikke er avlsgodkendt :o)
 

Vi har også fået lidt billeder i mailboksen

Fra Dorrit og Søren har vi modtaget lidt af Penny, som vist nok er meget glad for
at hjælpe Søren i haven. Så er det jo ingen sag, når Penny kan hjælpe med den
noget forsinkede efterårsgravning, vel?

Hun er da heldigvis blevet ren igen!


Også af Penny's bror Tarzan har vi modtaget et billede.

Og sidst men ikke mindst fra Nynne, som ser ud til at "rå-hygge" i Allerød


8. december 2008

Meget er sket siden sidste opdatering. Jeg har igen arbejdet alt for meget, så det
har ikke været lysten til pc'eren der har været prioriteret højest. Samojedhundeklubben
tager jo også noget tid, og det kan ikke bare vente til jeg får tid til det, så det er vores
egen hjemmeside som må vente. Det bliver forhåbentlig bedre fra foråret, da jeg har*
besluttet mig for ikke at stille op til valg i Samojedhundeklubben.

Nynne er flyttet til Allerød, og bor nu sammen med Soffie og Offelia, hvor hun har
det super godt.

Hvalpene trives i deres nye hjem og vi får jævnligt mails/tlf. opringninger fra de
fleste.

Siden sidst har vi været på juleskue i Næstved, hvor Marco, Coco og Olivia deltog
fra Kennel Kiak.

Det var sidste gang Olivia stillede i hvalpeklasse og sørme om hun ikke slog hannerne
af banen igen og blev  BIR hvalp. Spændende og se, hvordan hun klarer sig nu hun
er kommet i juniorklassen.

Vi havde en hyggelig dag i selskab med vore hvalpekøbere og andre hundevenner - også
selvom vi bestemt ikke var enig med vor dommer, der vist havde lidt svært ved standarden.
Sådan er det at gå på skue. Man kan ikke være sikker på dommeren, men det er en rigtig
god træning for hundene og deres ejere, specielt hvis man ikke er vant med udstillinger.

Resultater kan ses under Shows 2008.

Olivia's egen side er opdateret med et nyt billede.

Kiak's Marco of Oliwer er blevet hd-fotograferet og øjentestet. A hofter og frie øjne.
Super og stort tillykke til Marco's ejere. Han er en dejlig hund, som vi gerne ser
mere til.

Silja, Gigi og Penny har kørt rundt med julemanden i Vejen sammen med et par andre
hunde. Penny var vist bare med som "pynt" og socialiering, for under 3 mdr. gammel
skal man vist ikke trække så meget :o)

Snestormen har også været over Ejby - dvs. at samtlige hunde - undtagen Olivia - nu stor-
fælder. Vi har opgivet at sætte støvsugeren væk, så vi glæder os til at det er overstået, og
der så er et halvt år til næste gang.

Hvalpe er opdateret med forventet ny parring i januar.

 

 


31. oktober 2008

Så er hvalpene blevet 7 uger og der er fuldt fart på dem.

Denne uge er gået med renlighedstræning, og de er faktisk alle blevet utrolig dygtige.

De vil meget gerne ud og gøre det de skal, og ind imellem også meget højlydt gør opmærksom
på at det altså er nu vi skal ud.

De er blevet rigtig gode til at "Synkron-prutte" efter maden :o)

Vi har ikke i denne uge taget ugebilleder enkeltvist, da de jo nu er "kronisk" sorte.
Vejret har da sikkert været ok efter årstiden, men fugtigt er det jo i hvert fald og morgenen,
og en del regn har vi da også fået.

Det betyder jo, at hver gang vi skal ud og luftes ender de med at blive både våde og sorte, for
det er nemlig ægte samojedhunde som ikke altid kommer når der bliver kaldt :o) Næ, det er
så super sjovt at lege ude, når de er kommet ud, at de kan være svære at drive ind.

Dog er alle inde når de hører madskålene - det reagerer de på.

Nye billeder her

Vi har også siden sidst fået hd-resultatet på Nynne og det gik bestemt ikke som vi havde
fået stillet i udsigt. Hun blev B/C - super ærgeligt. Nu kan jeg jo fornemme rundt omkring,
at der er andre end os der er blevet overrasket, men desværre er der ikke mulighed for at
få ombedømt billedet. Kun kan man fotografere igen om 6 mdr. og så få en ny bedømmelse.
Det bekymre mig lidt, hvis DKK igen har strammet op eller fået nye bedømmere, der dømmer
hårdere end vore nabolande. Man kunne jo frygte, at opdrættere tror mere på dyrlægerne
end DKK og så begynder at parre på C hunde, som vi ser i vores nabolande.
Det vil vi ikke, så vi må se, hvad der videre sker på området, før vi beslutter om vi vil omfoto-
grafere.


18. oktober 2008

Så er der nye billeder af hvalpene 5½ uge gamle.
De er nu kommet ud af hvalperummet om dagen, hvilket de nyder til fulde. Der er
fuld fart over feltet, både hos hvalpene og hos os. Det der med aviser som de var så
dygtige til i hvalperummet er fuldstændig glemt. Så vi futter efter med en gulvklud!
Det lader nu til at de er ved at fatte avissystemet igen, og det gør det jo altså noget
nemmere.

Mindy er stadig glad for sine hvalpe, men bruger nu en stor del af dagen i haven.
Så får hun også lidt fred for dem. Pelsen er godt retur på hende, så hun er ikke længere
til pæn brug. Men sådan er det jo at få hvalpe - det bliver man ikke ligefrem køn af.
En trøst er det dog at vide, at pelsen kommer igen - omend det tager sin tid.

Og billeder af drengene fra udstillingen i lørdags er under Shows 2008 som også
er opdateret.

Olivia's side er opdateret med resultat fra udstillingen. Desværre nåede vi ikke at
få taget billeder af hende, og nu er hun sort igen - så det må afvente en ny vask, når
hvalpene er flyttet hjemmefra.


12. oktober 2008

Så er årets sidste specialklubudstilling overstået. Vi var lørdag i Herlufmagle
og udstille og sørme om den lille Olivia ikke igen blev Bedste hvalp. Hun syntes stadig det
er smadder sjovt at udstille, og det er jo super sjovt at gå i ringen med en hund der kan lide det.

Vi havde også 2 debutanter med. Mindy's bror - Kiak's Marco of Oliwer, kaldet Luca, blev vist
for første gang 26. mdr. gammel.
Det gik vist noget bedre end familien Jensen havde håbet på. Marco endte med Excellent og
3. bedste i åben klasse. Det er vist et rigtigt fint resultat, når man tager i betragtning af at
det var første gang, og at Marco stadig har badet til gode.
Vi glæder os til at se ham nybadet næste gang, for han er jo en rigtig nydelig hund, som vi
håber en dag at kunne bruge i vores videre avl.

Også Olivia's bror - Kiak's Oscar of Bow, kaldet Coco - havde sin debut. Og også her gik det
rigtig flot. Han bevæger sig rigtig flot, og når han lige får lært det sidste, skal det nok bliver super.
Det er ikke nemt, når man ikke har haft mulighed for at deltage i ringtræning, men bare klø
på Katja, så ender han såmænd med at blive lige så dygtig som Olivia.

Også hele "fodboldholdet" var mødt op. Og Anders har truet med at strikke "heppe-halstørklæder".
Det håber jeg nu kun var for sjov!!! Ellers må Anders selv i gang med strikkepindene, for Katja
har jo et træningsprogram der skal holdes.

Billeder af de 2 debutanter kommer, når jeg lige har haft tid til at redigere og sortere i det der
blev tager af dem.

Hele søndagen er gået med hvalpekøber besøg, så både vi og hvalpene er godt trætte.

 


9. oktober 2008

Så er der igen gået lidt tid siden sidste opdatering. Ikke nemt at nå det hele, når arbejdet
skal passes og jeg også skal have tid til selv at nyde vores dejlige hvalpe.
Kaffekanden kører også lystigt her, når der er besøg af hvalpekøberne, som er rigtig
flittige til at komme og følge hvalpene.

I går kunne vi fejre Nynnes 1 års fødselsdag.

Dixie er helt overskruet med hvalpene. Hun kan ligge hos dem i timevis, og hvis vi ikke
lige fortæller hende engang imellem at det altså IKKE er hendes børn, ville hun totalt
overtage dem.

Mindy tager det nu helt stille og roligt, og nyder vist at noget at ansvaret ligger hos
oldemor Dixie.

Alle hundene har nu adgang til hvalperummet jævnligt og hygger sig med de små.
Selvfølgelig under behørigt opsyn, så det ikke går for vildt for sig.
Nynne er en super tante og Olivia klarer det faktisk også rigtig fint, selvom hun kun
er 7 mdr. Dog skal vi lige sikre os, at hun ikke pludseligt begynder at lege vildt med dem.

Der er nye billeder her


29. september 2008

Så er endnu en weekend gået og det "kedelige" arbejdsliv begyndt igen.

Lørdag var jeg en tur forbi Holbæk Sygehus og besøge Anja og Mads. Hold op hvor
den lille dreng vokser. Han er nu blevet rigtig nuttet, og jeg syntes I skal have lov at
se ham. Anja har lige sendt billeder og I får lige et af dem. Siden billedet blev taget
har Mads fået tøj på og er kommet i vugge.
Jeg havde taget kaffe og kage med til besøget, så Anja og jeg fik os en hyggelig sludder
på bænken foran hospitalet i det gode vejr. Hospitaler er jo generelt lidt triste, så det
var skønt bare at kunne sidde og småsludre og samtidig nyde vejret.

Søndag var vi en tur i Allerød for at besøge Soffie og Ofelia og deres familie. O-kuldet blev
i går 7 mdr. Ofelia var liige ved at komme med hjem, men desværre talte familien inden, så
jeg ikke kunne snige hende med ind i bilen. Hun måtte ellers gerne komme med os hjem og
spise lidt paneler - som hun har ry for - en fra eller til betyder vel ikke noget!

Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, med dejlig banankage. Tror faktisk ikke at vi nogen-
sinde får andet, for Niels er bare helt vild med den. Tja, han fik sågar et stykke mere med
hjem. Ikke at han kunne være det bekendt, for han havde vist fået sin andel.
Vi fik taget billeder af hundene, omend det ikke er nemt. Vi havde nemlig taget 3 stk. med.
Mor Kandis og søster Olivia og så Nynne, som slet ikke er i familie med dem, men det gør
jo ikke at man ikke kan hygge sig sammen.

Kandis er startet på at "skrabe" sammen - man har vel primadonnanykker!

Soffie som har opdaget at jeg havde noget i lommen.

Soffie har vist fået sladret, for nu har de andre også opdaget det!

Alle andre opgav til sidst - undtagen Soffie som var meget standhaftig.

Ofelia fotograferet, mens alle de andre var inde i huset. Og hun var faktisk
rigtig dygtig til at stå.

Og så skal vi jo ikke glemme hvalpene! De er nu 3 uger og har alle fået øjne og er
kommet ud af kassen.

Nye billeder her.


21. september 2008

Nå nu kan jeg se at der kommer klager i gæstebogen over manglende billeder :o) Så var
det da godt, at vi faktisk havde fået taget nye billeder og kun manglede at redigere dem.

Der er nye billeder af hver enkelt hvalp under hvalpe.

Det var hårdt at blive fotograferet enkeltvis - og så må man altså ligge i "bunke" bagefter.

Lørdag stod den på udstilling i Ballerup og igen var det kun Olivia der var tilmeldt.
Denne gang måtte hun se sig slået af hanhvalpen - stort tillykke til vores rejsefælle Hanne.
Tro nu ikke det skal være en vane - én gang må være nok. Olivia blev BIM hvalp.

Ballerup udstillingen var rigtig hyggelig. Vi havde indlogeret os hos Hanne og hendes hunde.
Et par af vores tidligere hvalpekøbere var også forbi, og det er altid hyggeligt at møde jer igen.
Katja var forbi og skulle lige lure af, hvordan det er man skal gøre det der med udstilling.
Vi glæder os til at se Coco og Katja - i finpudset stil - i Herlufmagle i næste måned.

Der er nye billeder på Olivia's egen side og Shows 2008 er opdateret med øvrige resultater.

Ugen har været ganske frygtelig - arbejdsmæssigt. Totalt servernedbrud med deraf følgende
mistede data trækker tænder ud - så hvalpekøbere må nok have lidt tålmodighed en gang
imellem med billeder. Vi forsøger at sætte på hver uge - men engang imellem går det bare
ikke lige som planlagt.

 


11. september 2008

Så fik vi opladet batteriet på kameraet og har taget et par billeder. Mor og børn har det
fint.

Det var en noget drøj fødsel, og totalt fødte Mindy 9 hvalpe. 4 hanner og 5 tæver, heraf
overlevede 2 hanner og 4 tæver.
Desværre havde der sat sig en på tværs i fødegangen, så den kunne bare ikke komme ud
selv. Så er gode råd dyre. Jeg vil meget nødigt taget kejsersnit på en tæve der ligger med
6 sunde hvalpe, og i hvert fald vil jeg ikke gøre det for at redde et par stykker.

Ud skal de jo, og som regel kommer de jo af sig selv, selvom de er døde. Det skete bare
ikke lige hos Mindy, så vores dejlige dyrlæge blev endnu engang tilkaldt for at assistere.
Hun har heldigvis samme holdning til kejsersnit på dette tidspunkt i en fødsel, så vi
prøvede om den ikke kunne komme ud med tang. Og vi var heldige - for ud kom den, og
så klarede Mindy selv de sidste.

Jeg havde bestemt ikke turde vente, hvis ikke vi havde haft vores dyrlæge med hele vejen,
og vidste hun ville stå der 5 minutter efter vi havde ringet, det kræver trods alt, at man har
en man stoler 100% på.

Der kæmpes!

Og her er så et par stykker blevet mætte.

Man bliver forhåbentlig kønnere!

I søndags var Olivia og jeg en tur i Silkeborg med Hanne og drengene. Vejret var fint og
Olivia er bare en super skøn hvalp at udstille. Hun elsker at vise sig.

Olivia endte som BIR hvalp endnu engang - og det er jo bare herligt. Nynne havde fået
lov at blive hjemme, selvom hun faktisk var tilmeldt. Hun mangler underuld og Olivia
har også rigtig godt af at komme med alene.

Mens vi var i Silkeborg kom Mads til verden. Mads er en lille dreng på 1430 gram og 42 cm
født af min gode veninde Anja et par måneder for tidligt. Mor og barn trives også her.
Stort tillykke til Anja og Jesper med den lille prins, og jeg glæder mig til at se ham på lørdag.

Shows 2008 opdateret.


9. september 2008

Mindy har født sine hvalpe den 8. september. Det blev til 4 tæver og 2 hanner. Både mor
og børn har det godt.

Billeder af de små pus kommer en af dagene. Vi skal lige "sove igennem", da det har
været en lang fødsel.


31. august 2008

Mindy er nu ved at være godt rund, men der er jo også kun ca. 1½ uge til fødslen. Hun
er nu ikke mere hæmmet af drægtigheden end at hun stadig kan jage duerne væk fra
haven. De skal altså ikke være her, og når de drister sig til at sætte sig på hegnet eller
skorsten får de at vide af flokken "at her bor vi altså!"

For et par uger siden blev vor gode veninde Anja indlagt, og er desværre blevet beordret
til at blive liggende resten af "drægtigheden". Surt, men det kan man bare ikke rigtig
gøre noget ved.

For at afhjælpe den lidt kaotiske situation der opstod, kom Siko og Kenzo på ferie en
uges tid hos os. 8 hunde er altså rigtig meget i vores køkken! Det gik nu fint at have
dem, men nu er de hjemme igen og forhåbentlig savner de ikke deres mor for meget.
 

Sidste weekend var vi en tur i Holbæk med Olivia for at besøge to af hendes brødre.
Super hyggeligt og hvalpene fik leget til den store guldmedalje.
Endnu engang fik jeg bekræftet at Olivia altså ligner sin mor. Pludselig kom en af
kattene ud og så var Olivia tabt for omverdenen og gad altså ikke lege mere med drengene.
Næ, nu skulle vi lege med missen. Katten var dog så snedig at han lagde sig på den anden
side af hegnet, lige præcist så langt væk så Olivia ikke kunne nå ham. Hun blev præcis
lige så ked af det som Kandis altid gør, når hun opdager at kattene ikke gider lege med
hende.  Lige et et par billeder af de tre søskende. Det blev ikke til mange gode billeder,
da det jo er noget svært at få alle 3 med på billedet, når der også skal leges. Heldigvis
var det tørvejr - omend græsset var noget vådt fra lørdagens enorme regnmængder, så
hvide var de altså ikke da de havde leget færdigt.
Tusind tak for nogle hyggelige timer, og vi glæder os til at se de to drenge på udstilling
i den kommende tid. Bare klø på med ringtræning, så skal det nok komme.

Drengene inviterer Oliva til leg!

Coco og Keenai

Og så den frække mis - bemærk Olivia kan lige få snuden under hegnet.

 


12. august 2008

Mindy er blevet scannet og der er hvalpe i hende. Vi glæder os til at se resultatet af
daten i Randers ca. 11. september 2008.

Jeg tror jeg skal skifte job og blive meteorolog! Jeg forudsagde vist for ikke så længe
siden da det var hedebølge, at vi ville få et par gode uger (mens jeg var på arbejdet!!) og
så regn igen. Og sørme om jeg ikke har fået ret endnu en gang. Ja, det er endda gået så
vidt, at jeg er blevet bedt om at lade være at holde ferie i august næste år. Det er da lang-
tidsprognose der vil noget, ikk`? Så har I problemer med arrangementet e.l., hvor I skal
være sikre på godt vejr, så bare spørg mig :o)

Der er nye billeder af Oliva på hendes egen side. Fotograferet i hedebølgen, på hendes
5 mdr. fødselsdag.

Og så har vi fået en masse dejlige billeder af to af Olivia's brødre, Coco og Keenai. Vi glæder
os til at se dem live senere i august.

 

Et enkelt billede af Kiwi som rigtig hygger sig med at bade - for også i Norge har der været
hedebølge. Kandis kunne vist aldrig finde på at lege med vand på den måde, uha da nej,
man kunne jo blive våd. Hun går altid pænt uden om vandpytter, så hun ikke får våde poter :o)

Dem der kender mig godt ved godt, hvad jeg laver i min ferie. Jo, jeg maler. Jeg slapper så
fint at med at male, så hvorfor ikke gå i gang med at male vinduerne hvide. Det giver da
i hvert fald en masse arbejde. 3 gange hver. Stuen er ved at være færdig, og så mangler kun
salonen og hvalperummet, så er alle vinduer blevet malet hvide indvendigt. Og hold op, hvor
det lysner.

Niels har så i mellemtiden - mens jeg har malet vinduer - fået malet entreén, som også trængte
til en overhaling.

Dejligt når man også får lavet lidt ved huset - selvom vi i år havde besluttet, at der ikke
skulle "total-renoveres" nogen steder. Vi er faktisk færdige indvendigt, så nu mangler kun
forhaven. Der skal nyt hegn og planeres, men det må vente til næste år, da det er et større
projekt. Men det er jo også skønt at vide, hvad man skal bruge næste års ferie med, ikk?


25. juli 2008

I skrivende stund har vi været uden telefonforbindelse i over 2 uger, men endelig er vi
online igen.

Mindy har været en tur i Randers og besøge Nimbus, og om alt går vel kommer der
hvalpe omkring den 11. september. Mindy og Niels siger tusind tak for god forplejning
i Randers.

Nynne, Olivia og jeg har været en tur på Bornholm. Og sikke en tur!

For lang tid siden aftale vi med Lina, at vi skulle følges til Bornholm. Det mest spændende
var om Nynne ville være i løbetid til den tid. Nynne har i lang tid virket som om det var
"lige oppe over", men da fredagen, hvor vi skulle af sted oprandt, var hun endnu ikke startet.
Skønt, så kunne hun komme med på en god socialiseringstur, som sådan en weekend jo også
er.

Lina ankom og hendes hanhunde er p.t. lidt knotne på hinanden, så Nemo skulle sidde med
Lina på forsædet, så vi ikke endte med en slåskamp midt på motorvejen.
Det er både første og sidste gang jeg tillader en hund foran i min bil. Der var simpelthen
hår over det hele! Halvdelen af mandagen gik derfor med at ordne bil efter weekenden, og
der var hår alle vegne,  inkl. handskerummet.

Vi blev indlogeret på Hasle Hytteby som er et dejligt sted for både mennesker og hunde. Nu
er hytterne ikke super store, når man har 4 hunde med. Hannerne var lidt interesseret i Nynne,
så vi satte et bur på midten - uopslået - og så var hundene adskildt - troede vi. Næ, Nynne
syntes nu også at de var lækre de hanner, og lege det ville hun jo gerne. Hvad gør man så: Jo,
man hopper da bare over buret.

Lørdag fik jeg så den ide, at vi kunne tage et tævebur ind og slå op, så kunne de ikke hoppe
over - og det var specielt Olivia glad for. Hun snorksov i buret med stængerne i vejret lørdag
nat og hver gang jeg vågnede, og så til hende, lå hun i samme stilling. Det var vist lidt hårdt for
den lille dame at føre sig frem om lørdagen.

Det er også helt forståeligt, for vi udstillede 2 gange lørdag. Begge gange blev Olivia BIR Baby
og skulle derfor også i store ring to gange og sørme om hun ikke endte med Best In Show Baby
på begge udstillinger.

Olivia er en fornøjelse at udstille, for hun udstråler bare, at hun syntes det er rigtigt sjovt.
Fuldkommen ligesom mor Kandis altid har gjort det.

Nynne var til gengæld stadig lidt "irriterende". Ikke helt vild med at blive udstillet, men jeg
besluttede, at uanset hvad hun syntes, skulle hun i ringen. Det var dejligt at opleve så for-
stående dommer som vi oplevede i weekenden. Alle 3 dommere havde forståelse for at hun
kun lige er blevet 9 mdr. - på vej til løbetid - og lidt trykket over alt det der skete.

Søndag morgen checkede jeg lige Nynne igen, og jo, nu var hun i løbetid, hvilket jeg også
kunne mærke på hende om søndagen. Jeg brugte meget tid med at gå rundt med hende
på udstillingen, og det lykkedes da også at få hende til at slappe af. Nu glæder vi os bare
til at hun igen bliver sig selv og holder en lille pause fra udstillinger med Nynne.

Søndag førte Olivia sig igen frem - omend jeg godt kunne mærke på hende at hun var ved
at være træt. I store ring - hvor der var rigtig mange søde babyer - endte hun på en flot Best
In Show no. 3. Super weekend og utrolig god social træning.

Tillykke til Lina som i weekenden fik en champion med hjem. Nemo fik cert på begge udstil-
linger om lørdagen og blev dermed Dansk Champion. Det var vist mere end Lina havde turde
håbe på.

Desværre var færgen gået i stykker om lørdagen, så det var noget uvist, hvornår vi kunne
komme hjem. Søndag morgen fik vi en sms om, at vi først kunne komme med færgen om
natten kl. 02.15. Det syntes jeg ikke lige kunne være helt rigtigt, og fik Dorrit og Gyda til
at køre i havnen og spørge - telefonen var selvfølgelig blokeret af alle de mennesker der
gerne ville hjem fra Bornholm. Super ærgeligt at det lige skulle være den weekend, hvor
så mange var på udstilling, og mest synd for de mennesker som skulle på arbejdet mandag
morgen.


Vi fik at vide, at vi kom med den første færge som sejlede kl. 21.15  - det endte nu med at
blive kl. 23.oo.

Nu er der ikke nogen der er så gæstfrie som Bornholmere. Flere tilbød mig overnatning, også
folk jeg slet ikke kender.

Gyda's veninden Lis bød på aftensmad, så vi ikke bare skulle sidde i bilen til færgen sejlede,
og sikke da en velkomst vi fik. Tusind tak Lis for dejlig mad og hyggeligt selskab.
Inden vi skulle køre til færgen, syntes Lis at hundene trængte til en gåtur. De havde siddet
i bilerne, mens vi spiste.

Vi tog en hyggelig tur på havnen, og hvis ikke hundene var trætte, så blev de det i hvert fald.

Vi var så klar til færgeoverfarten, som desværre lod vente på sig.

Vel hjemme og meget trætte kl. 02.30 søndag nat, kunne vi læsse alle Lina's ting og hunde
ind i hendes egen bil og så var det godnat tid - altså efter jeg havde aflagt rapport til Niels
som havde været hjemme og passe de andre hunde.

Silja sluttede sin udstillingskarriere med stil og blev BIR Veteran. Silja er efterhånden
blevet 9 år, og det er nu tiden at hun skal nyde sit otium. Hun har haft en lang udstillings-
karriere. Hendes første udstilling var i Silkeborg da hun var præcis 3 mdr. og der blev hun
BIM Baby. Så vidt jeg husker var der 15-16 babyer på den udstilling.
Jeg har slet ikke tal på, hvor mange udstillinger hun har været på, men det er rigtig mange.

Vi kommer til at savne Silja på udstillingerne, men måske hun kan komme med som gæst
en gang imellem.

Tusind tak til Dorrit og Søren for at have vist Silja så flot - det er guld værd. Og nej, Dorrit,
Olivia skal ikke bo i Kolding :o)

Vi har også været på gåtur med Nynne og Olivia i Køge midtby. Dejligt at hilse
på alle turisterne, og hundene tog alt det virvar rigtig flot. Der er jo masser af mennesker
på gågaden. Olivia syntes godt nok, at de alle skulle høre hun var der, hvilket jo resulterede
i at mange stoppede og klappede dem. Det var faktisk også meningen, men Olivia må da meget
gerne lære at være mindre ivrig. Det gik også meget bedre efter 10 min. Niels var inde at købe
ost, men vi ventede udenfor. Udenfor osteforretningen står en ged. Altså en figur-ged. Olivia søgte
straks hen imod den og skulle se, hvad det var for en fætter. Nynne opdagede den ikke lige til
at starte med, men da hun fik øje på den blev hun ½ meter længere. Den var altså farlig! Nå,
hun overvandt det da, og kom nærmere og nærmere, for til sidst at slikke den i hovedet.
Det er præcis sådanne ting Nynne p.t. kan reagere på, men heldigvis var tiden til at jeg bare
blev stående, til nysgerrigheden havde vundet, og hun kunne finde ud af at sådan en
ged ikke er spor farlig.  Derefter fik vi lige leget lidt bold med et par drenge, så alt i alt tror
jeg at hundene syntes, det var en hyggelig tur.
Vi stoppede på hjemvejen ved skoven, og gik en lille tur. Nynne ville gerne have en lidt længere
tur, men når Olivia er med, må vi jo nøjes med, hvad hun kan klare.

Vel hjemme igen hos flokken, faldt både Nynne og Olivia omkuld. Det er hårdt at være "by-hund".

Arbejdet kalder igen i 14 dage - og selvfølgelig har de nu lovet flot sommervejr!

Så I kan sikkert godt regne med at de næste par uger bliver super - og så kommer der nok et
par uger igen med regn - for der holder jeg så ferie igen! Men ok, man får ikke soleksem, som
vejret er nu, og det er jo også dejligt!
Nej jeg er faktisk slet ikke utilfreds med vejret. Bevares, der har da været nogle byger, men hel-
dagsregn har vi da været forskånet for. Denne ferie gik bare ud på at få slappet godt og grundigt
af, hvilket jeg har gjort. TDC har jo så også hjulpet lidt til, for jeg har ikke kunne lave noget
for Samojedhundeklubben, og ikke surfet på Internettet, men bare holdt mig fra Pc'eren,
hvilket min skulder har haft rigtig godt af. Så det er intet der er så skidt, at det ikke er godt for
noget.

Shows 2008 er opdateret med alle resultaterne samt Nynne og Olivia's sider.


Vi har nu fået SMS fra Stockholm og kan stolt offentliggøre, at Kiwi vandt åben
klasse på Verdensudstillingen 2008.
Tillykke til Kiwi's ejere Bente og Jarle.
Øvrige resultater fra verdensudstillingen kan ses her, hvor det fremgår at
flere af de danske hunde har klaret sig fint. http://www.worlddogshow2008.se/wds/

6. juli 2008

Endelig ferie og tid til en opdatering.

I dag finder Verdensudstillingen sted i Stockholm. Min plan var at flyve op og kigge,
men desværre blev jeg brændt af med transport fra lufthavnen i sidste øjeblik, så jeg
har valgt at blive hjemme, da jeg syntes det blev for dyrt med taxi begge veje.
Så er det bare ærgeligt, at man ikke kan få refunderet flybilletten.
Det er super surt at blive brændt af i sidste øjeblik. De penge kunne jo
lige så godt være givet til velgørende formål i stedet for SAS.

Alle de danske hunde ønskes held og lykke, og vi glæder os til at få resultater på SMS.

Sidste weekend var vi i Brøndby og udstille. Desværre blev Nynne bange for et eller
andet, i hvert fald havde hun ikke lyst til at dommeren skulle kigge på hende, og trak
sig. Det var Nynnes sidste udstilling i hvalpeklassen.
Der var nu rigtig mange andre hunde der reagerede, og om det har været dommerens
måde at gå til hundene på eller det var den meget stærke blæst der gjorde det, skal jeg
ikke kunne sige.
Vi må bare håbe, at hun snart er sit gamle jeg igen. Hun er jo nok lidt hormonforstyrret
lige nu. Det varer nok ikke længe før hun starter sin første løbetid.

Søndag sluttede vi af hos Anja og Jesper til en gang gril sammen med Kiwi's familie.
Smadder hyggeligt, om end vi vist alle var meget trætte.
Det lå i baghovedet på mig at jeg skulle i gang med min sidste uge på arbejdet, som jo
aldrig går stille for sig. Det blev igen til alt for mange overarbejdstimer.

Nu skal jeg bare nyde de første 14 dage sammen med hundene og Niels, og så på arbejdet
14 dage og så igen 14 dages afspadsering. Så er energien forhåbentlig vendt tilbage, så vi
også kan få gang i sommerprojekterne.

Løbetid! Ja det har vi i hvert fald her nu. 3 ud af fem mulige. Heriblandt Mindy, som er ved
at være klar til en tur til Randers og besøge Nimbus. Niels og Mindy kører i morgen, og
så håber vi at de kan finde ud af det. Det er jo første gang for dem begge.

Shows 2008 er opdateret med resultater fra sidste weekend.

 


22. juni 2008

Så er Olivia haft sin debut i udstillingsringen.
Det var nu ikke lysten der drev mig ud af sengen lørdag morgen. Da jeg vågnede kunne
jeg høre at det bare regnede og nu er det altså ikke super charmerende at stå i øsende
regnvejr på et skue. Jeg lå og grublede lidt over om vi skulle blive hjemme, da jeg alligevel
ikke havde nået at træne Olivia ordentligt. Enten kom jeg sent hjem fra arbejdet og var
dødtræt eller også regnede det, så vi fik slet ikke trænet i sidste uge.

Mens jeg lå der og overvejede at blive hjemme holdt det op med at regne. Vi blev da også
hurtigt enige om at det var fjollet at jeg havde brugt tid på at gøre Olivia og Nynne klar til
udstilling fredag aften, så kunne vi jo lige så godt tage af sted og socialisere lidt og samtidig
få den manglende ringtræning.

Olivia virkede nu ikke til at have brug for mere ringtræning, for hun var simpelthen så god
at gå i ringen med. Hun stod og løb som var hun betalt for det - hvilket hun jo også var, for
der var lækre guffer i lommen.

Olivia's debut endte med en BIS2 baby - men så var hun altså også ved at være træt. Det var
også en rigtig stor BIS konkurrence hos babyerne.

Nynne blev BIR hvalp.

Hanne og John havde også fundet vej til Vordingborg, så der var herligt selskab og også
konkurrence, da Ikaros også er i babyklassen. Der var i alt 3 babyer - og det er jo skønt med
konkurrence.

Olivia har fået sin egen side.

Her fotograferet mens vi venter på BIS finalen.

Og så har vi modtaget en masse dejlige billeder i mailboksen. Her et lille udpluk.

Katja og Coco

Og Soffie, Ofelia og drengene

Shows 2008 er opdateret og så er der et nytte billede af Nynne på hendes egen side.

 


15. juni 2008

Så er det blevet tid til en opdatering igen. Tiden har desværre ikke været til det, da jeg
som altid arbejder for meget i maj/juni måned. Samtidig har jeg overtaget kasserer-
posten i Samojedhundeklubben, og det har taget noget tid at få styr på det også.

Keenai er nu flytte til Nr. Alslev, hvor han stortrives. Vi ønsker held og lykke til familien
Made og glæder os til at se jer på en udstilling i fremtiden.
I får lige et par billeder af Keenai inden han flyttede hjemmefra.

 

Inden Keenai flyttede var vi på besøg hos morfar Siko og onkel Kenzo. Der hyggede
Olivia og Keenai sig rigtigt. Super lækkert med alle de bamser de har i Kværkeby.
Herhjemme holder sådan noget ikke til Nynnes tandsæt, idet hun p.t. syntes at ALT
skal splittes ad. Et par stemningsbilleder fra vort besøg i Kværkeby taget af Anja.

Keenai sutter bamse - akkurat som mor Kandis! Arv - tja

Keenai, Oliva og onkel Kenzo

Keenai og onkel Kenzo

Oliva og morfor Siko

 

Og Anja, tak for kaffe! Måske du ikke skal lade Jesper indkøbe kaffe i de mængder fordi
det er på tilbud, håber du får købt noget frisk til næste gang vi kommer forbi :o)

Olivia syntes vist nok der var blevet lidt tomt, da Keenai flyttede, men det har jo så
nogle andre fordele.
Vi er kommet i gang med at træne stå og løb, og det er vist også i sidste øjeblik, for
på lørdag skal Olivia på sit første skue. Så håber vi bare at vi ikke bliver helt til grin,
for Olivia har et ganske veludviklet hoppe-gen, som jævnligt bliver afprøvet for at få
"guffen":)
Nå, men med lidt ihærdig træning i den kommende uge, går det vel ikke helt galt. Hun
er faktisk ganske lærenem lige nu, og hvis hun ligner sin mor på det område, har hun
helt fat i det til på lørdag. Hun ligner faktisk så forfærdeligt meget, så jeg kan have svært
ved at se forskel på dem på billederne fra Kandis fra 3½ mdr. Spændende om det
fortsætter.

Nynne og jeg har også været på udstilling i Varde. Den amerikanske dommer var nu
ikke lige sådan at imponere, men Nynne opførte sig eksemplarisk og det var jeg ganske
godt tilfreds med. Hvad jeg ikke er tilfreds med er, når en dommer tilsyneladende ikke
kender de danske regler. Vi må gå ud fra at han ikke kendte dem, da kun ÉN tæve
gjorde sig fortjent til Excelent - foruden championklassen - og ingen hanner faldt i
dommerens smag. Måske han slet ikke kan lide samojedhunde :o)

Showsiden mangler stadig noget opdatering, men jeg er ved at indsamle oplysninger
fra nær og fjern - da jeg ganske ikke kan huske dem allesammen. Varmen eller alderen
trykker :o)

Mindy er stadig ikke kommet i løbetid, så hun har såmænd nok besluttet sig for at vente
på de andre. Det er trods alt sjovest at være i løbetid med sin flok, og hvis hun gør det
varer det nok et par uger mere. Vi får se - det passer mig fint nok - og i øvrigt kan vi jo
heller ikke gøre noget ved det.

Sluttelig lige et billeder af smukke Kiwi da hun blev BIS4 i Norge.

 


27. maj 2008

Jeg har ved sidste opdatering skrevet at alle hvalpe er fløjet fra reden, men en er nu fløjet
hjem igen. Keenai (gul hanhund) er returneret, da ejeren pludselig fandt ud af at de skulle
skilles. Det havde jeg gerne set man havde styr på inden man købte hund, men sådan gik
det altså ikke, og desværre kan vi jo ikke checke alt.

Keenai er derfor kommet hjem igen og går og hygger med Olivia. Han er en supersød og
også rigtig pæn han hvalp, som forhåbentlig snart finder en familie der har overskud og
ønske om en dejlig samojedhvalp. Der kommer billeder af Keenai, når jeg har tid til at
ordne ham.

I morgen skal Niels så af sted med både Keenai og Olivia til dyrlægen, hvor de skal vaccineres.
Det skal nok blive underholdende for ham og hvalpene.

I weekenden er Kiwi blevet udstillet i Norge og sikke da en weekend for Bente og Jarle.
Lørdag blev Kiwi's datter BIR og Kiwi 2. bedste tæve og søndag blev Kiwi BIR og datteren
2. bedste tæve. Kiwi gik helt til tops og vandt gruppen og blev BIS4. Stort tillykke til
Bente og Jarle. Vi glæder os til at møde jer i slutningen af juni.

Shows bliver opdateret med billeder og øvrige resultater fra weekenden, når jeg lige får
lidt mere tid.

 


 


4. maj

Så er alle hvalpene fløjet fra reden med undtagelse af Oliva, som hygge sig med sin  mor
og alle tanterne.

I går havde Nynne sin debut i udstillingsringen. Nynne er en rigtig sød og aktiv pige, og
hun mente selvfølgelig at vi skulle hilse på samtlige hunde og deres ejere :o) Det var nu
lige mange nok efter min smag, men vi havde en rigtig hyggelig dag.

Nynne klarede det rigtigt flot, og fik da også underholdt lidt, da hun syntes at hun skulle
efterligne Gry eller hvem det lige var, da vi skulle løbe tilbage til dommeren. Det er jo det
der gør det sjovt at udstille, man ved aldrig, hvordan hunden opfører sig. Her hjemme er
hun jo super dygtig til at stå og løbe, men der er jo heller ikke så meget til at forvirre som
på en rigtig udstilling.

Nynnes udstillingsresultat kan ses på shows 2008, hvor også der er udstillingsresultater fra
Norge, hvor Kiwi endnu engang er blevet udstillet.

Søndag skulle vi så have "legestue". Hanne og Johan har liget fået en Easy hvalp, og han
skulle selvfølgelig vises frem. Legestue var nu nok for meget sagt, selvom Olivia prøvede
at trække ham op. Næ, nej - det var vist lige farligt nok, og så er det bedst at sove. Lille Easy
fik en lang lur, mens den stod på kaffe og snak. Olivia glæder sig til han bliver lidt mere
modig og også tør lege!

Der er nye billeder på Nynne's side.

Og nej Nynne syntes det er rigtigt hyggeligt, og specielt når man kan hygge med Niels.

Foto: Jette Køhler

 


26. april

Så er hvalpene blevet 8 uger og er begyndt at rejse hjemmefra. Alle er vasket, fønnet og fotograferet.

8 ugers billeder her.

Olivia bliver  - i hvert fald indtil videre - hjemme hos mor Kandis.

Det skønne forårsvejr har unægtelig gjort det noget lette at have et stort kuld hvalpe. Hvalpene
har været udendørs det meste af dagen og har bare nydt at kunne udfordre den store verden.

Vi har allerede fået meldinger fra de fleste der er flyttet til deres nye hjem, og meldingerne er
at de klarer det fint. Det er skønt at vide, og vi glæder os til at få billeder og beretninger ind
imellem.

Mindy er stadig ikke startet løbetid - så vi får en lille pause, hvilket bestemt heller ikke gør noget.

 


15. april

Så er der nye billeder af hvalpene. Der er rigtig gang i dem nu, og en ting er i hvert fald
helt sikkert: De gider ikke være i hvalperummet mere. Skulle vi driste os til at smide dem
derind, skriger de og tilkendegiver at de er meget utilfredse.

Næ, det bedste de ved er bare at ligge i køkkenet og være i haven.
 

Vi har da heldigvis været meget heldige med vejret, så de har kunne være meget ude og
krudte af, og det betyder også at de er vældig flinke til at gøre hvad de skal udenfor.
Så er det jo ingen sag at have 7 hvalpe!

De har også fået ormekur igen, og senere i dag skal de have besøg af dyrlægen til et
sundhedscheck og chipsning.

 


9. april

Så kom de længe ventede hvalpebilleder! Det har været super vejr i weekenden, så hvalpene
kunne komme ud og lege i gården og udestuen, så der var slet ikke tid til at fotografere.
De var dødtrætte da de endelig kom ind igen.

De nyder udelivet og kommer ud så meget som muligt. Det betyder at de er blevet rigtigt
dygtige til at gøre, hvad de skal udenfor. Lad os håbe det holder, når de flytter hjemmefra
om et par uger.

Det gør unægtelig livet lidt lettere for os, og en regnvejrsdag nu er ikke lige det vi foretrækker.

Nynne er rigtig glad for hvalpene og elsker at lege med dem. Hun er meget forsigtig og lægger
sig pænt så de kan bide i hende. Hun er også en rigtig god læremester!

Hvalpene har nu lært at man kan rende med vandskålene og splitte aviser til meget, meget
små stykker, med det resultat at der er vand over hele køkkengulvet, godt iblandet lidt avis-
drys! Når man så "går Nynne lidt på klingen" kommer der et helt uskyldigt udtryk på hende,
der tydeligt siger: Næ, mor det var altså ikke mig - men de små varaner. Hun er frygtelig
charmerende i den situation. Sjovt nok har hun endnu ikke forstået, hvordan man kan
komme farende når hun underviser i avissplitning. Hun har ikke helt forstået at aviser
altså larmer noget, når de skal ud i så små stykker!

Nye billeder af hvalpene her.

 


30. marts

Så er der nye billeder af hvalpene, som nu er 4,5 uge gamle. Der leges, bjæffes og bides.
Hvis vejret tillader det, vil de om en uges tid komme lidt udenfor.
Kandis er også ved at være lidt træt af at fodre dem, så nu får de masser af hvalpekost. Kandis
er ikke træt af dem, men vil bare så gerne kunne lege lidt mere med dem, hvilket lige nu er
lidt umuligt for mor er = mælk.

De andre hunde er også begyndt at komme med ind i hvalperummet, og det er noget hvalpene
nyder. Der er masser af bide i. Selv Nynne er med, og hun er rigtig sød til hvalpene. Hun lægger
sig pænt ned, så hvalpene kan kravle rundt på hende, og det syntes hun er vældig hyggeligt.
Det kan i hvert fald være svært at få hende med ud igen, når hun har været på visit.

I dag har vi og Soffie været en tur i Allerød og besøge Kirsten, Steen og deres drenge. Soffie
flytter med barnebarnet Ofelia til Allerød sidst i april.
Familien har tidligere haft to hunde, så det er en superfamilie for Soffie at komme til. Skønt
område med mulighed for masser af dejlige gåture. Vi tog lige en gåtur rundt i området, og
det var helt sikkert noget Soffie syntes om. Hun elsker at gå lange ture.

I ventetiden kan familien så støvsuge alle Soffies hår op, for hun fælder helt forfærdeligt nu.
Ærgeligt at hun nåede at afprøve alle sengene, ikk? :o)


Soffie er nu ikke den eneste der fælder her i øjeblikket, så der er gang i vores nye Dyson støvsuger.

Kiwi i Norge har været på udstilling og endte som 3. bedste tæve med recerve cacib. Hendes
datter blev bedst i racen og hendes søn fik hancertet og blev 2. bedste han. Stort
tillykke til Bente og Jarle med "vores børnebørn".

Mindy har været til øjentest og fundet fri, nyt under hvalpe.

 

 

 


24. marts

Så fik vi endelig tid til at fotografere hvalpene igen.
Det har været en påske med rigtig mange besøgende, så der har været gang i kaffekanden.

I påsken har der også været udstilling i Næstved, som vi dog ikke deltog i. Vi ville have
været forbi og kigge, men fik sms om at det var rykket indenfor og at der absolut ikke
var nogen plads.

Silja deltog og resultatet kan ses på Shows 2008. Tillykke til Dorrit, Søren og Silja.

Efter udstillingen kom Dorrit og Søren forbi til en gang aftensmad, og det var som
sædvanlig smadder hyggeligt. Ærgeligt vi bor så langt fra hinanden.

 

Hvalpene er rigtigt begyndt at lege og Oldemor Dixie nyder at være på visit.
Dixie har jo en vis erfaring med hvalpe, og det bedste hun ved er bare at få lov
at ligge og hygge med dem. Kandis er helt tilfreds med at få lidt aflastning.
 

Nye hvalpebilleder kan ses her

 


18. marts

Vi har fået ny hund i flokken!

Hendes stambogsnavn er Iceblazer Aquila Inferna.

Mandag morgen troppede vi spændte op i lufthavnen, hvor vores nye hvalp skulle ankomme.
Heldigvis blev hun fløjet fra Ungarn som bagage, så det var en kort tur og hurtigt at komme af
flyet, og meget nemmere end hvis hun skulle have kørt den lange tur i bil.
Ud af buret trådte Nynne - som hun til daglig vil blive kaldt - glad og fro og med halen oppe
ud og var i det hele taget bare glad. Der var vist ikke lige noget der kunne slå hende ud af kurs,
og hun tog det hele med ophøjet ro og fulgte os bare fint rundt i lufthavnen, elevatorer osv.
 

Vi havde lidt frygtet, at vi skulle modtage en skræmt hvalp, hvilket jo slet ikke ville have været
unaturligt.
Efter en kort køretur fra lufthavnen, var det tid til at hun skulle møde sin nye flok. Også dette
tog hun i stiv arm, og fik hilst og snust til dem alle. 15 min. efter hun var ankommet til Ejby
begyndte hun at lægge op til leg med Mindy, som vist nok syntes det er super at få endnu en
at lege med.

Nu er Ungarn ikke det nemmeste sted at importere fra, men ved hjælp fra DKK's importafd.
lykkedes det at få det hele på plads på forholdsvis kort tid. Dispensationen blev givet og i
skrivende stund er alle registreringspapirer i DKK til endelig godkendelse, hvilket ikke
burde give problemer, da de er forhåndsgodkendt.

Det bliver spændende at se, hvad Nynne udvikler sig til, men for nuværende er vi meget
tilfredse med både hendes udseende og ikke mindst hendes super temperament.

Nynne har fået sin egen side under vores hunde.

Nynne fotograferet før sin afrejse fra Ungarn.

Thank you Emeze for your help and for this lovely littel girl!


16. marts

Hvalpene har nu alle åbnet øjnene. De har også i dag fået udvidet lidt, da 7 små bæster
fylder noget i hvalpekassen og ikke mindst "vådter" noget. Kandis passer dem stadig
vældig fint, men man kan nu godt se på hendes blik, at hun syntes de snart skal have
lidt fast føde. Det starter vi på i slutningen af ugen.
Vi har i dag taget billeder af hver enkelt hvalp, som kan ses her.


9. marts

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at få opdateret med lidt nye billeder af hvalpene. Alle trives
og vokser så det knager.
Kandis passer dem stadig fint, men vil nu også gerne være social med os andre og forlader dem
når de er mætte og tilfredse.
Se billederne her.

I går fik vi sms fra Norge, hvor Kiwi igen har været på udstilling. Denne gang blev hun 3. bedste
tæve med certifikat. Stort tillykke til Bente og Jarle. Showsiden bliver opdateret, når jeg får
oplysninger fra Bente i den kommende uge om sted og dommernavn.

 


29. februar

Endelig er de her! Kandis fødte den 28. februar om aftenen 9 hvalpe. Desværre klarede
en han og en tæve ikke fødslen, men 7 er vist også rigeligt for Kandis at passe.
Der er 5 hanner og 2 tæver. Alle har det fint.

Det første billede af Kandis og hvalpene knap et døgn gamle.


24. februar

Udstillingsåret er godt i gang, og Kiwi i Norge startede op med at blive bedst
i racen med certifikat. Tillykke til Bente og Jarle.

Silja var - så vidt jeg ved - den eneste fra kennel Kiak der deltog i Odense og
denne gang skulle der dømmes efter de nye udstillingsregler. Shows 2008 er opdateret med
resultater.

Kandis er ved at være godt rund, og trives fint med at være drægtig. Nu er der kun en lille
uge til spændingen er udløst. Der er fint liv i hvalpene, og Kandis elsker når jeg føler hende
på maven, så sætter hun alle fire stænger i vejret og nyder at de spræller.

 

Soffie er kommet sig fint og er nu sig selv igen. Tak til alle jer der har ringet, e-mailet og sms'et
for at høre til Soffie's velbefindende. Vi har endnu ikke fået svar på blodprøverne, og måske
bliver vi heller ikke klogere, da det langt fra at alt tid man kan finde årsagen.

 


16. februar

Vi er kede af at skulle fortælle, at der ikke blev nogen hvalpe fra Soffie. Fredag aften fødte Soffie to små
dødfødte hvalpe.
Da den første var født, var vi nødt til at køre til dyrlægen og få scannet og checket hende, da det absolut
ikke føltes som en normal sund fødsel. Vi var klar over at nogen af hvalpene var gået til efter hun var
scannet første gang, men at der kun var 2 tilbage, vidste vi ikke. På scanningen kunne man se, at
den sidste også var død. Vi aftalte med dyrlægen at vente natten over og se om den kom ud selv,
hvilket den heldigvis gjorde. Det er næsten ikke til at bære at skulle lave kejsersnit og så ikke få
noget med hjem. Den mest sandsynlige årsag til at det gik så galt, kan være en infektion,
hvilket Soffie nu vil blive testet for.
På nuværende tidspunkt er vi nok mest stemt for at hun ikke skal have flere hvalpe, men den
endelige beslutning venter vi lige et par dage med, til vi er ovenpå igen.
 

Soffie har det efter omstændighederne godt selvom hun selvfølgelig er ked af ikke at have nogen hvalpe
at pusle om. Vi håber hun hurtigt bliver sig selv igen.

Vi er selvfølgelig også ked af at skulle skuffe hvalpekøbere, men trylle kan vi jo ikke, så vi må håbe at
Kandis' fødsel går som den skal.
I skal nok alle sammen få besked, så snart Kandis har født.

 


6. januar

Så er en dejlig lang juleferie ved at være til ende. Det var tiltrængt efter et meget heftigt arbejdsår i 2007.
Vi har hygget med hundene, familien og gode venner og samtidig har vi fået slappet rigtigt godt af.
 

Nytårsaften hyggede vi med vores egne hunde og Evita. Ingen af hundene var bange, men der var nu
heller ikke så meget fyrværkeri i vores nærhed. Dejligt. Man kan nu godt mærke, at det er i et begrænset
tidsrum man må fyre krudt af, og det er der sikkert rigtig mange hunde der sætter pris på.


Der er dog også blevet tid til lidt "nytårsvask". Mindy er nu så frisk at hun kunne få sig et tiltrængt bad.
Det hjalp helt fantastisk igen at se hende pæn hvid og nyredt. I forbindelse med sit møde med en bil
begyndte hun at smide alt pelsen, hvilket er helt normalt i en sådan stressituation.

Også gamle Fie fik den helt store tur. Bare ærgeligt at sneen ikke blev liggende, så det sikkert er lidt
spildtid, hvis vi igen skal til at have "gråt i gråt" vejr.

Næste weekend er det så Evita's tur til at få sin "kvartalsvask" hos os. Hun nyder både at komme og lege
men sandelig også at få en tur i salonen. Det er jo altid dejligt at ordne hunde der kan lide det. Eneste
ulempe er at vores egne bliver en anelse misundelige over at det ikke er dem der skal på bordet.

Vi har modtaget et dejligt billede af Luna og Nikkeline. Tak Annett  og undskyld at jeg er lidt sløv med
opdateringer, men når jeg holder ferie, prøver jeg at holde mig fra pc'eren!!!